<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=528363495297115&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Go Back Up

New spot by Cinemaxx and CADA TRUEMAX

Stories Sep 30, 2016 10:28:24 PM 7 min read

New spot by Cinemaxx and CADA Truemax 

Af Lars Mandal

 

I samarbejde med CinemaxX har Truemax – Copenhagen Academy of games, animation & visual effects skabt et informations filmspot med titlen ”Vi er her for at se film!”. Som titlen antyder, er det et filmspot om, hvordan man opfører sig som publikum i CinemaxX biograferne. Det er 14 studerende, der har skabt det actionfyldte visuel effect filmspot. Filmspottet på 32 sekunder tog 5 måneder at producere. Lydsiden af spottet er produceret af den Bodil-vindende tonemester, Peter Albrechtsen. Ud over at se filmspottet i CinemaxX biografer landet over, kan filmspottet også ses på YouTube:

 

CinemaxX

”Det har været et utroligt spændende projekt at arbejde med for vores 4. semester, siger Lars Bjerresgaard Krogh, Education manager hos Truemax, netop fordi vi gør meget ud af, at vores studerende skal arbejde med så realistiske projekter, som muligt, under deres uddannelse på Truemax, og det må man sige, at netop dette samarbejde med CinemaxX har været. Samarbejdet med CinemaxX har været en stor fornøjelse”, fortsætter Lars, ”vi har fået frie hænder til at komme med ideer til filmen fra start til slut”.

CinemaxX udtaler om samarbejdet med Truemax: ”Det har været et privilegium at samarbejde med de studerende. Vi er imponeret over talentmassen i Truemax, og det er en fornøjelse at se en afgangsfilm på det store lærred, der samtidig kan bruges som visitkort for de store talenter”, udtaler Rikart Købke, filmchef hos CinemaxX.

”Dette bliver dog ikke afslutningen på vores samarbejde med CinemaxX”, udtaler Lars, ”vi er allerede enige med CinemaxX om, at vi skal fortsætte de gode relationer, så vores kommende 4. semester skal udarbejde et nyt projekt”. Vi kender endnu ikke indholdet eller ideen til projektet.

For yderligere information om filmen og projektet kontakt:
Lars Bjerresgaard Krogh, Education manager, Truemax på telefon 70 27 77 87
Rikart Købke, Filmchef, CinemaxX på telefon 33 47 79 70

Om Truemax – Copenhagen Academy of games, animation & visual effects: Truemax har siden 1998 specialiseret sig i at undervise dedikerede studerende i 3D, CGI og VFX. Skolen ligger, tæt på KEA på Nørrebro. Truemax tilbyder en 3,5-årig fuldtidsuddannelse, 3D Digital Artist, og er åben for studerende fra hele verden. Derudover udbyder Truemax kortere og skræddersyede kurser til både det private og offentlige.

I løbet af uddannelsens 3,5 år involveres de studerende i alle aspekter af produktions pipelinen indenfor både film- og spilproduktion. Inde i uddannelsesforløbet får de studerende mulighed for at fokusere på deres foretrukne område. På denne måde, har Truemax-studerende en bred forståelse og respekt for alle funktioner i branchen. Dermed er Truemax en mangfoldig skole med en lang række af profiler, der tilsammen sikrer et dynamisk miljø, med udfordringer, deadlines, teamwork og en atmosfære af samarbejde på tværs af funktioner.

Truemax samarbejder med anerkendte virksomheder og lærere både nationalt og internationalt. Dette sikrer, at uddannelsen er under løbende udvikling i takt med at industrien udvikler sig, såvel som det understøtter de studerende i at finde de rigtige praktikpladser og skabe netværk. Det er målet for Truemax at uddanne stærke profiler egnet til at opfylde de store krav, som kræves af medarbejderne i VFX-, animation- og spilindustrien, nu og i fremtiden.

Vidar Christiansen

Ready to Transform your Business with Little Effort Using Brightlane?